Tilbage til spørgsmål om hypnose og hypnoterapi
Af Søren Andersen http://kolding-hypnose.dk
Når du ikke ved ret meget om hypnose og den hypnotiske tilstand, så kunne du godt tænke at hypnose har noget at gøre med tro. Jeg ville argumentere for at det at tro på hypnose er ligesom at tro på tyngdekraften; selv hvis du ikke tror på den, så lever du med dens muligheder og begrænsninger hver eneste dag af dit liv. Folk der modsætter sig denne analogi er oftest dem, der tror at hypnose er mind-control eller manipulation, så før du kan forstå min analogi er du nødt til at ændre sådanne falske overbevisninger om hypnose.
I henhold til overbevisninger og hypnose, er der specielt én ting der er vigtig. Det er vigtigt at du ikke har en overbevisning, der går på at du ikke kan hypnotiseres. Alt hvad hypnotisøren behøver af dig er vilje til at samarbejder og at du er åben omkring hypnose. Jeg har hypnotiseret mange personer som i starten sagde noget i retningen af: "Jeg tror ikke på hypnose". De blev alle forbløffede over oplevelsen af hypnose og post-hypnotiske forslag.
Så hvis det du ikke tror på, er at hypnose kan bruges til at kontrollere en anden person, så har du fuldstændig ret. Men det er vigtigt for mig at du ændrer denne overbevisning om hypnose, fra at tro det er manipulation, til en bevidsthed om at det bare er en sindstilstand hvor DU har mere kontrol over sind og krop. I tilfælde af at du tvivler på dette svar, men alligevel vælger at opsøge en hypnotisør, så gør mig en tjeneste og fortæl hypnotisøren at du er skeptisk!
Tilbage til spørgsmål om hypnose og hypnoterapi